Overskriften er ikke min egen, men arrangørens. Men den er
meget rammende, da hver enkelt af portvinene, der blev præsenteret forleden på
portvinsinstituttet, IVDP, er gjort af drømme. Og når man så smager 10 samme
formiddag, må man næsten knibe sig selv i armen.
Smagningen fandt sted i forbindelse med den store vinfestival
Essência do Vinho i Porto, og vinene blev præsenteret af producenterne selv. Og
så blev det hele kædet sammen af Bento Amaral fra IVDP. Gammel fadlagret port,
men med en overraskende stor diversitet, som fuldt ud beviste, at det
selvfølgelig er vigtigt med et godt udgangsmateriale, men at de dygtige
blenderes indflydelse er større endnu. Der var forskellige stilarter fra det mere
tunge og meget koncentrerede over det bløde og elegante til mere friske udgaver.
Følgende vine blev smagt:
Niepoort Garrafeira 1977 (præsenteret af Rodrigo Nogueira): Den
specielle garrafeira stil, hvor vinen først lagrer lidt på fad og derefter
adskillige år på demijohns, før de flaskes (læs mere her). Rødorange med lys
kant. Fin duft af kirsebær og andre røde bær, lidt orange, diskret mandelpræg
og så lidt røgede noter. Bløde og cremet, stadig med lidt frugt i munden, tør
med flot syre, elegant og delikat (94).
Taylors Single Harvest 1968 (præsenteret af David
Guimaraens): Lys brun med orange kant. Duft af mandel, nødder og orangeskal.
Sød, men med høj syre, der udligner og balancerer. Orange og mandel i munden,
cremet struktur og med en lang, lang hale (95).
Graham´s Colheita 1963 (præsenteret af Jose Alvares Ribeiro):
Lys rødbrun med lys kant, flot klar. Mandler, nødder og tørrede frugter,
behagelig og cremet i munden, med også med et lille sprittet spark til sidst og
en lang pebret hale (94).
Quinta das Lamelas 4 Geracoes White, 60+ år (præsenteret af
José Guedes): Flot, gylden og blank. Krydret med nødder, orange og lidt vanilje
og kokos fra fadet, lagret på valnødtræ. Sød, blød og cremet, men også med
elegance (93).
Barão de Vilar Colheita 1950 (præsenteret af Alvaro van
Zeller): Rødbrun kerne, lys kant. Mørke toner i næsen som nødder og brændte
figner, let oxideret, hvilket ifølge Alvaro skyldes, at han ikke fylder fadet
helt op. Høj, flot syre, der balancerer sødmen, cremet og kompleks (94).
Kopke Colheita 1941 (præsenteret af Carlos Alves): Orangebrun
med lys kant. Lidt diskret i næsen med mandler og tørrede frugter. Til gengæld
meget til stede i munden, kraftig, cremet og blød med orange og mandel, flot og
fyldig, lang hale med mandel og lidt peber (95).
Quinta do Mourão – São Leonardo
Very Old White, 90+ (præsenteret af Miguel Braga): Gylden, orangebrun. Mørk og
kraftig næse med sødme, mandel, lidt vanilje og orangeskal. Fyldig, cremet
struktur, stor intensitet, lidt sødlig og en lang fin hale (95).
Andresen Colheita 1910 (præsenteret
af Carlos Flores): Meget mørkebrun med orange og lys kant, intens. Farin,
balsamico og svesker i næsen. Intens, koncentreret, kraftig og kompleks med
farin, balsamico og orangeskal, flot syre, der balancerer intensiteten (96).
Gran Cruz Anniversary Edition
Very Old Port (lavet til deres 130 års jubilæum og med ca. 100 år i snit, præsenteret
af Elsa Couto): Orangebrun, men lidt rød kerne og lys kant. Orange og mandel i
næsen. Høj syre og meget elegant og let i stilen, delikat, blød og cremet i
munden. En dejlig pleaser (95).
Ramos Pinto White Port 1884
(præsenteret af Ana Rosas): Egentlig en 40 års hvid, som så har fået lov til at
ligge på flaske længe. Orangebrun med lys kant. Spændende næse med mandel og
citruspræg i forgrunden og tungere noter bagved. Utrolig livlig og levende i
munden med orange og mandel, flot syreniveau og meget stor kompleksitet (97).
En fornøjelse at være til smagningen sammen med dedikerede portvinsfolk, som også nød at smage hinandens vine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar