VinoVenue – vin og kultur

”Bliv klogere på vin”. Sådan lyder mottoet for vinklubben VinoVenue, der nu har eksisteret i 15 år. Det er Kenth Poulsen, der står bag konceptet. Kenth har en fortid i Danmarks Radio, men fattede tilbage i 2002 interesse for vinens verden – og ikke kun selve vinen, men også de historier og den kultur, der knytter sig til de forskellige vinregioner.

”Jeg fik en idé om at lave en vinklub for mennesker, som både interesserer sig for vinenes smag og for den kulturrigdom, der gemmer sig i ethvert vindistrikt. Jeg var på vej mod de 50 år og havde ikke travlt. Et langt liv havde lært mig, at ting tager tid, og hvis en vinplante skal bruge syv år på at give gode vine, kunne jeg vel bruge det samme på at lave en god vinklub”, fortæller Kenth Poulsen.

Resultatet blev det første af en lang række vinblade med fokus på et enkelt vindistrikt, som så kan erhverves samme med en smagekasse med et udvalg af vine fra samme region. Der kommer fire magasiner om året, så listen af besøgte regioner er selvsagt lang og dækker det meste af verden. Fra det første magasin om Priorat og en smagekasse med tre vine, er turen siden gået til områder som Cahors, Umbrien, Rioja, Western Cape, Rheingau og Western Australia for blot at nævne nogle enkelte destinationer, ligesom antallet af vine er steget.

Det specielle ved magasinerne er, at de ikke kun omhandler vin, men også kunst, kultur, historie og levevis. Kenth Poulsen besøger selv de udvalgte regioner for at researche til magasinet og finde frem til producenter, hvis vine kan indgå i smagekasserne.

”Vores vine er valgt efter grundige undersøgelser. Først besøger vi 10-15 af områdets vingårde, hvor første smagning foretages. De bedste vine bliver herefter hjemtaget til nærmere vurdering. Jeg bruger 2-3 måneder om året på at lave magasin og besøge leverandører. Ved planlægningen af hvert magasin afsætter jeg 14 dage til arbejdet, og kommer hjem med et færdigskrevet og redigeret magasin klar til opsætning. Kriterierne for udvælgelse af distrikter spænder over variation, sæson og inspiration fra medlemmerne,” fortæller Kenth Poulsen.

Den aktuelle destination er Douro, og det er ikke først gang, at VinoVenue er i Portugal. Tidligere magasiner omfatter Lissabon og Minho (Vinho Verde) – blade som jeg har læst med interesse, da jeg selv er specialiseret i portugisisk vin og Portugal. Jeg fik derfor tilsendt det nye magasin sammen med de to tilknyttede smagekasser – en såkaldt basiskasse og en mere eksklusiv udgave.

Magasinet er indbydende og flot med fine illustrationer. Og det er en fornøjelse, at der ikke blot er tale om anprisning af de udvalgte producenter og vine, men et bredt udvalg af artikler med vidt forskelligt indhold, som tilsammen tegner et fint lille portræt af regionen.

Som specialist i Portugal har jeg læst mange artikler i aviser eller magasiner, som mildt sagt har været præget af en vis mangel på viden og indsigt. Det gælder ikke her. Det er kompetent udført, men dog ikke helt fejlfrit. F.eks. gentages den ofte hørte sammenblanding af Single Quinta og enkeltmarksvine. En quinta kan have adskillige vinmarker med forskellige druesorter og forskellig beliggenhed i forhold til parametre som højde, jordbund og soleksponering. Derfor er en Single Quinta Vintage et blend fra forskellige marker og netop ikke en enkeltmarksvin – selv om disse også findes med Noval Nacional som det mest berømte eksempel.

Magasinet om Douro kommer vidt omkring. De første par artikler fortæller om regionen og dens historie med fokus på portvin. Vi besøger dernæst en af de udvalgte producenter, Quinta de Marrocos, som i dag drives af søstrene Rita og Catarina fra familien Correira de Sequeira. Derefter følgere artikler om det berømte Factory House (læs om mit eget besøg her), Dom Luis broen, mesterkokken Rui Paulas Restaurant DOC, Casa Mateus (slottet som pryder den berømte rosévin) samt om brød, kvinder, sejlads på Douro og bilvæddeløb. Alt sammen udmærket og spændende læsning, som også kan inspirere til egne besøg.

Jeg nøjes selvfølgelig ikke med at læse magasinet, men fik også smagt de 12 vine. Her er min noter:

Cancellus Tinto, Vinho Regional Duriense: Blend fra Adega Vila Real med tinta barroca, tinta roriz, touriga franca og touriga nacional. Lys rubin med let lys kant. Kirsebær og andre røde bær i næsen samt florale noter og lidt violer. Ikke så intens, men let og imødekommende, pænt med syre og primær frugt, afrundet og med diskrete bløde tanniner og lidt syrnede kirsebær i halen. Et let og ligefrem vin til terrassen, fisk, pizza eller kylling.

Cancellus Premium Tinto Douro 2014: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Rubin, medium intens. Meget diskret i næsen, også på andendagen. Modne kirsebær og mørke bær, let krydret. Medium fyldig i munden med kirsebær og brombær, rund, harmonisk og med bløde tanniner. En ligefrem madvin, men uden finesse og kompleksitet.

Adega Vila Real Reserva Tinto 2013: Blend af portvinsdruerne touriga nacional, tinta roriz, touriga franca og tinta barroca. Fin rubin med lidt lys kant. Diskret og lidt lukket i næsen med moden frugt, åbner sig siden med brombær og lidt violpræg. Medium fyldig med mørke bær, høj syre og bløde, integrerede tanniner. Måske lidt anonym, men vandt ved at få tid i glasset. Ok madvin, men uden den store kompleksitet.

Adega Vila Real Premium Tinto 2014: Blend af touriga nacional, tinta roriz og touriga franca Rubin med let lilla kant. Syrlige kirsebær og røde bær i næsen samt lidt lakrids og røget bacon. Medium fyldig, frisk med syrnede kirsebær og røde bær samt lidt røgede fadnoter, lidt til den søde side, men med høj syre til at balancere og pænt med tanniner. Fin vin med lidt bid.

Adega Vila Real Grande Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, tinta roriz og touriga franca. Mørk rubin, lilla kant. Duft af røget bacon, blommer, fernis og vingummibamser, som den kan minde lidt om slivovitz i næsen. Mere kompleks med blommer, sød lakrids, kogt frugt og god fylde. En del sødme og afrundede tanniner, men stadig også et præg af fernis, som forstyrrer og trækker ned. Det aftog ikke på andendagen, så måske var der fejl på flasken?

Barquinha Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Mørk rubin med let lille kant og et flot skær. Dejlig kraftig næse med brombær og blommer samt lidt toastede toner, kaffe og violer. Fyldig med mørke bær og blomster, tør, mineralsk og krydret med fin syre og bløde, men markante tanniner. En udmærket vin og et fint køb til prisen.

Escada Tinto Douro 2007: Fra DJF Vinhos. Blend af touriga franca, tinta roriz og touriga nacional, 9 måneder på fad. Mørk rubin, dyb og tæt med brunlig kant. Kraftig duft af solbær og andre mørke bær, krydret og lidt kamfer. Kraftig og dyb i munden med modne mørke bær, solbær, lidt marmelade præg, men stadig med fin syre og elegante kraftige tanniner. Lever stadig glimrende trods alderen.

Colinas do Douro Superior, Tinto 2014: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Mørk rubin med lidt lys kant. Behagelig duft med hindbær og solbær samt florale toner. Fyldig i munden med god moden frugt balanceret af fin syre, krydret i dybden og med markante, men ikke rå tanniner. Udmærket behagelig madvin.

Colinas do Douro Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinto cão med 12 måneder på brugte fade. Mørk rubin med let lilla skær. Ekspressiv portvinsnæse med modne mørke bær, modne kirsebær og lidt vanilje fra fadet. Fyldig og rund med modne bær, lakrids og lidt fadnoter, god kompleksitet og dybde, bløde tannier samt en lang dejlig eftersmag. Et rigtigt godt glas, som kan drikkes nu, men også har udviklingspotentiale, lidt oversøisk og sød i stilen, men flot balanceret med fin syre.

Sequeirinha Reserva, Tinto Douro 2014: Lavet af Quinta de Maroccos. Blend af tinta barroca, tinta roriz, touriga franca og touriga nacional, 12 måneder på fad.Mørk rubin med lys kant. Røde bær og syrnede kirsebær, men også lidt pinje og floralt præg i næsen. Ankommer i munden i flere tempi, først med lidt bid, så med fylde og frugt og sidst med en lang vedvarende, let krydret og behagelig eftersmag. Tør med høj syre og pænt med tannier til at kunne udvikle sig. En spændende og elegant vin med godt potentiale.

Q Marrocos Tinto 2014: Blend med 20 % tinta barroca, 20 % tinta roriz, 30 % touriga franca, 30 % touriga nacional. Rød til rubin med lys kant, ikke så fyldig. Røde bær som ribs og kirsebær samt let røgede toner i næsen. Primær frugt med røde bær, behagelig struktur og elegance samt fint syreniveau og bløde tanniner. Ikke en kraftig og kompleks vin, men frisk, behagelig og indbydende.

Quinta de Marrocos LBV 2011: Blend af 35 % tinta amarela, 35 % touriga nacional, 20 % sousão 10 % tinta roriz. Mørk rubin med brunlig kant. I første omgang med fadpræg i næsen i form af tørrede frugter og nødder i næsen, men det afløses af brombær, hyldebær og chokolade. Fin struktur med tørrede frugter og marcipan, krydret, rund og behagelig og næste ingen tanniner, som var det en reserve tawny. Fin fyldig, lidt til den søde side. En usædvanlig stil, når man tænker på, hvor kraftig og tanninfyldt en årgang 2011 er. Men det smager sådan set ganske udmærket.

VinoVenue er et udmærket alternativ, som fint kan danne afsæt for en god smageaften eller måske rejseplanlægning med familie eller venner for de vin- og kulturinteresserede.

Nyd Champagne med Søren Frank

Nogle bøger er bare en større fornøjelse at bladre i end andre. Det gælder især, når vi taler om fagbøger, hvor format, layout og illustrationer spiller en langt større rolle end for skønlitteratur. Og det gælder derfor selvfølgelig også bøger om vin, som jeg er storforbruger af. Læsning, smagning og besøg hos producenterne – alle tre øger ens viden og glæde ved at nyde vin.

Bøger om vin kan vel overordnet opdeles i tre kategorier:

• De generelle leksikale opslagsværker som f.eks.  Hugh Johnson og Jancis Robinsons ”Den store vinbog” og sidstnævntes ”Oxford vinleksikon”.
• Bøger, der koncentrerer sig om et land eller en vinregion som Niels Lillelunds ”Vinene fra Rhône”, Thomas Rydbergs ”Spansk vin” eller Henrik Oldenburgs ”Portvin”.
• Og endelig bøger, som fortæller en mere personlig historie som f.eks. Peter Vinding-Diers erindringer ”En håndfuld oliven og et glas vin” eller en af mine personlige favoritter George M. Tabers ”Judgement of Paris” om den legendariske smagning i Paris i 1976, hvor vine fra Californiens vandt over de franske vine.

I den nærmest fremtid vil jeg skrive et indlæg om anbefalelsesværdige bøger om portvin – mit speciale. Men her og nu skal det handle om en ny bog om champagne skrevet af vinredaktør på Berlingske, Søren Frank.

Og dermed er vi tilbage ved indledningen, for det er en ren fornøjelse af bladre rundt i ”Champagne”, som bogen kort og godt hedder. Den er indbydende sat op og meget rig på illustrationer i form af Robin Skjoldborgs flotte billeder, som i såvel farve som sort-hvid tager os med ud i marken, ned i kælderen og ind i smagelokalet eller portrættere en lang række af de besøgte vinmagere.

Bogen falder i to hoveddele. Først en række indledende kapitler om bl.a. regionen, historien og produktionen, men også kapitler med overskrifter som ”Verdensmester i PR” og ”Négocianter og domainer” eller vinkøbmænd og bønder, hvis man nu skal sætte andre ord på.

Anden del består af mere leksikale afsnit om årgange, producenter, importører samt en lille ordliste. En litteraturliste med tip til videre læsning glimrer dog med sit fravær, hvilket er ærgerligt. Selv om Søren Frank har rejst og smagt sig til stor viden, har han jo nok også læst, hvad andre har begået om emnet og regionen – og et kunne være spændende at få hans tip til videre læsning.

Det historiske afsnit er kort fortalt og rummer kun det mest nødvendige. Dernæst redegør Søren Frank fint for druesorter og dyrkningsmetoder herunder ligheder og forskelle mellem økologi og biodynamik samt de vigtige processer med gæring, lagring, remuage og degorgering. De enkelte underregioner og kommuner får lidt ord med på vejen, ligesom de forskellige typer behandles grundigt.

Det største og mest fyldige afsnit portrætterer en lang række producenter – spændende fra små økologiske eller biodynamiske vinbønder over mindre négocianter til de store kendte koncerner. Med omkring 4.500 producenter er det selvsagt kun et lille udvalg, som er medtaget. Søren Frank skiver selv om de 90 producenter, at de er ”udvalgt efter en kombination af tilgængelighed på det danske marked og personlige præferencer”. Ganske fornuftigt, da det både giver øget brugsværdi samt muligheden for at følge forfatterens egen smag og kvalitetsvurderinger. Han lægger ikke skjul på, at han foretrækker de mindre uafhængige producenter, som var med til, at han selv for alvor fik øjnene op for champagnes fortræffeligheder.

Hvert opslag byder på lidt om huset og dets historie, fremstillingen, stilen, kvaliteten og omtale af udvalgte vine samt for nogles vedkommende lidt personlige oplevelser med den pågældende producent. Det gælder f.eks. nogle morsomme anekdoter om Krug-familien samt skildringen af et besøg hos André Beaufort, hvis vingård beskrives som et ”Christiana-agtigt kaos, som startede ude i gården med fritgående høns og høudstoppede dyrekroppe…”. 

Her føler vi, at vi er lige i hælene på Søren Frank, når han besøger producenten, hvilket giver liv og atmosfære – noget det ofte savnes i vinbøger. Mange vinskribenter besidder en fantastisk viden, men er desværre knap så gode til at formidle den på en personlig og vedkommende måde. Det er Søren Frank, hvilket både denne bog og forgængere som ”Vinen til maden” og ”Barolo” vidner om.

Søren Frank: Champagne. Berlingske i samarbejde med People´s Press 2017, 316 sider.

20 og 30 års tawny i portvinsklubben

Det er som om, at hvert besøg på en af landets portvinsfestivaler byder på et nyt mærke, som især gør sig i tawny. Ved festivalen på Børsen i november blev van Zeller brødrenes nye brand Palmer lanceret. Og på samme vis har de senere år budt på nye bekendtskaber som Blackett, Quinta da Devesa, DR, Bulas og mange andre.

Baggrunden er, at en del quintaer eller nyere firmaer efterhånden har opbygget eller opkøbt tilstrækkeligt med gamle fade, så de kan begynde at sende tawny med alder eller colheitas på markedet under eget navn. Det har sådan set været muligt siden lovændringen i 1986, hvilket en del producenter hurtigt udnyttede, mens andre har været længere tid om at komme på banen eller er helt nye i branchen. 

For at samle lidt op på nye og mindre huse havde The Vintage Port Club først på ugen inviteret til smagning af 20 og 30 års tawny fra otte forskellige huse. Dog havde en enkelt 40 års sneget sig ind, ligesom en enkelt hemmelig vin blev serveret midtvejs. Vinene blev serveret semiblindt i to flights, først 20 års, derefter 30 års. Her følger først en kort præsentation af de otte huse fulgt af lidt smagenoter.

Quinta Santa Eufemia

Den 45 hektar store familieejede ejendom har rødder tilbage til 1864. Der har været fremstillet portvin siden 1894, hvilket siden er suppleret med bordvin. Portvinen blev tidligere solgt til især Andresen. Quinta Santa Eufemia drives i dag af 4. generation, Bernardo Rodrigues de Carvalho og hans søster Alzira, som er ønolog. Der fremstilles både vintage og fadlagret portvin, men huset er især kendt for sin tawny-serie og sine hvide portvin med alder.

20 års tawny: Rød med lys orangebrun kant. Røde bær og lidt mentolpræg i næsen. Fyldig med tørrede frugter, mandel og figner samt lidt røde bær, godt krydret og pebret hale (87).

30 års tawny: Rødbrun. Lidt anonym og let sprittet i næsen til at starte med, men udviklede ok noter med tørrede frugter. Fyldig med tørrede frugter, abrikos og flot syre. Krydret og ganske delikat (92).

Quinta das Lamelas 

Grundlagt af David Guedes I 1836. Foruden selve Lamelas, som ligger tæt på Peso da Regua, leveres druerne også for to mindre ejendomme, Quinta Laranjeres og Quinta dos Marecos. Ejes i dag af José Antonio Guedes, som overtog driften i 1997. Der fremstilles såvel vintage port som tawny med alder herunder hvid portvin med alder.

20 års tawny: Orangebrun. Ikke så ekspressiv i næsen, men med orange og mandel. Ditto i munden samt pæn friskhed (89).

30 års tawny: Rødbrun. Røde bær og lidt præg af karklud, lidt vel sprittet. Nødder, rosiner, lidt parfumeret. Skulle måske have haft mere tid (84).

Blackett

Engelskfødte George Blackett slog sig allerede i 1800-tallet ned som vinhandler i Porto – og det med pæn succes, men siden blev der stille om firmaet. I 2014 blev Blackett relanceret med Alchemy Wines Port Wine & Vineyards som ejer. Druer og gamle fade hentes især på Quinta de Brunheda, som tidligere har leveret til store portvinshuse, og som har mange gamle fade på lager, hvorfor huset især glimrer med deres serie af tawny.

20 års tawny: Gylden, rødbrun. Læder, vanilje og lidt grønne noter i næsen. Stadig lidt modnet frugt, nødder, orange og marcipan. Ok med syre, men virkede ikke helt harmonisk, hvilket trak lidt ned. Måske havde den bare brug for lidt tid (89).

30 års tawny: Flot rødbrun med let orange skær. Mandel, orangeskal og brun farin i næsen. Fin fyldig med nødder og rosiner, flot balanceret og god tekstur. Et dejligt harmonisk glas (92).

Bulas

Familiejet selskab, som blev grundlagt i 1951. Bulas ejer to quintaer, Quinta da Costa de Baixo og Quinta da Fozceira. Efter lovændringen i 1986 begyndte de at udsende portvin under eget navn, men det var først efter en relancering i 2010, at de for alvor gjorde sig bemærket. Selv om der også laves vintage er det især serien af tawny med alder, som har vundet popularitet.

20 års tawny: Orangebrun. Duft af vanilje og orangeskal, lidt vel parfumeret. Fyldig med ok syre. Rosiner og orange samt tydeligt fadpræg, lidt sprittet og vel sød (89).

30 års tawny: Rødbrun. Kraftig kokos og vaniljeduft. Røde bær, mandel og lidt mentol i munden, vel sød, men med ok syresvip til sidst (88).

DR

Firmaet bag, Agri-Roncão Vinicola Lda., blev grundlagt i 2001 og ejes af Domingos Ribeiro, som har lagt initialer til brandnavnet, DR. Selskabet ejer flere quintaer herunder Quinta da Levandeira do Roncão bag Pinhão. Der produceres 150.000 flasker årligt og det såvel vintage som tawny, hvor især sidstnævnte har gjort sig bemærket.

20 års tawny: Orangebrun med flot skær. Let sprittet til at starte med, men ellers med mandel og lidt orangeskal. Ligeledes mandel og orangeskal i munden samt tørrede frugter, let cremet og med flot syre. Udmærket glas (92).

30 års tawny: Brun med orange skær. Fin duft af orangeskal, mandel og lidt pinje. Høj syre og fint balanceret, men lidt vel vaniljesød (88).

Quinta da Devesa

Quintaen er grundlagt i 1941 og placeret i Cima Corgo nær Regua. Der er 34 hektar vinmarker, som bruges til både bordvine og portvine. Ejes i dag af familien Fortunado, som fra starten lagde fade med portvin til side, så der i dag er god basis for colheita og tawny.

20 års tawny: Mahognifarvet med orange kant og rød kerne. Bær, frugt og orange samt lidt apotek i næsen. Sød med bærsmag og nødder samt alkoholpræg (85).

30 års tawny: Lys rødbrun med rødlig kerne. Mandel, farin og alkohol i næsen. Let brændt karakter, men med høj syre og pebret hale. Ikke helt harmonisk (88).

Butler Nephew & Co.

Et hus med aner helt tilbage til 1730. Fik sit nuværende navn i 1829, da James Butlers nevø Robert kom med som partner. I dag ejes brandet af Christie´s Wines, som overtog i 1979 og også ejer Vansconcellos. Den familieejede Quinta Dona Mafalda leverer druer til produktionen, men der købes også ind hos små farmere.

20 års tawny: Mahognibrun, lidt uklar. Ikke så intens næsen, lidt sprittet og stadig med nogen bærpræg. Jordbær og hasselnød. Lidt anonym og uden kant (88).

30 års tawny: Orangebrun, klar. Lidt diskret i næsen med orange og mandel. Behagelig og harmonisk nok, men mangler alligevel lidt fylde og dybde, pebret hale (89).

Viera de Sousa

Grundlagt i 1925 af Alcino Vieira de Souza og ejes i dag stadig af familien Vieira de Souza Borges med ønolog Luisa Borges i spidsen, Der produceres hele spektret fra LBV og vintage over tawny med alder til hvid portvin med alder, ligesom der fremstilles bordvine.

20 års tawny: Lys orangebrun med flot skær. Mandarin, mandel og grønne noter i næsen. Ikke så fyldig i munden med mandel, krydret og lidt sprittet samt med fin hale (89).

40 års tawny: Lys orangebrun. Ubehagelig lugt af prut og vådt håndklæde. Var nok reduktiv, men kom sig ikke ved at stå i glasset. Mandel og vanilje, godt sprittet. Da den dårlige lugt overskyggede helt, vælger jeg at sige, at den var med fejl, selv om det vist gjaldt begge flasker.

Mine topscorere var altså 20 års fra DR, 30 års fra Blackett og 30 års fra Santa Eufemina, mens andre huse, som jeg ellers har været mere positiv overfor ved tidligere lejligheder, skuffede lidt.

Det var som om, at en del af vinene ikke rigtigt præsterede denne aften, hvilket især gjaldt for 30 års. For flere huses vedkommende bedømte jeg faktisk deres 20 års højere end deres 30 års. Det er ikke sikkert, jeg vil gøre det næste gang, selv om jeg da indrømmer at have en god kærlighed til netop 20 års, som efter min mening rammer en perfekt balance mellem fadnoter og frugtpræg. Ud fra denne smagning vil jeg dog generelt sige, at 20 års tawny er bedre køb end 30 års.

Nogle af vinenes identitet blev gættet undervejs på grund af deres stil.

I øvrigt blev den lille overraskelse midtvejs serveret blindt og indgik som quizspørgsmål i klubbens ”Traditional & Extended Very Nasty Before Christimas Quiz” – en quiz, vi har hvert år, og som byder på ret nørdede spørgsmål. Spørgsmålet var kort og godt, hvilken tawny, der gemte sig i det hemmelige glas?

Jeg havde ikke problemer med at spotte, at der var tale om en australsk wanna-be tawny (sødme som i en PX-sherry og mangel på syre) og forsøgte mig med Buller. Australsk var den, men der var tale om Francesco Grand Tawny, som er blended af mellem 3 og 16 år gamle fade. Mange er vilde med den slags, men ikke jeg.