Niepoort med Dirk

”Alt, hvad vi laver, synes at blive bedre, når det bliver ældre”.

Udsagnet kommer fra en af de meget spændende, men også lidt kontroversielle personligheder i Douros vinverden, Dirk Niepoort. Det faldt ved pressesmagningen på Portvinsfestivalen på Børsen første mandag i november, hvor Dirk Niepoort var inviteret til at fortælle om tradition og fornyelse og samtidig skænke prøver på familiefirmaets kunnen.

Lad det være sagt med det samme. Det blev en af de bedre i den lange række af smagninger for særligt indbudte, som traditionelt har fulgt den ordinære portvinsfestival. Og samtidig var det en meget varieret smagning: Bordvin og portvin, nyt og gammelt, introlevel og sjældenheder, Douro og andre vinregioner.

Et af kendetegnene ved Dirk Niepoort er netop, at han ikke har lyst til at begrænse sig til et område og en type vin. Han vil det hele og involverer sig rundt om i Portugal og andre steder i verden. Han er nysgerrig, afsøgende og eksperimenterende, og som det gælder for andre innovative folk, er det ikke alle resultater, som bliver lige gode. Der slås nogle skæverter undervejs, men når det lykkes, er resultatet til gengæld også spændende vine af høj kvalitet. Og, ja, gerne med godt lagringspotentiale, hvilket ikke kun gælder portvine, hvor Vintage jo er skabt til at blive gemt i et eller flere årtier, men også rødvine og hvidvine.

Umiddelbart står Dirk Niepoort mere for fornyelse end for tradition, hvilket da også flere gange har bragt ham lidt på kant med de andre familiemedlemmer. Det var ikke alt, hvad den unge Dirk satte til side med henblik på fremtiden, som faderen Rolf værdsatte – selv om Rolf også var kendt for at gå sine egne vegne.

Men fornyelsen sker oftest med afsæt i traditionen, som f.eks. i vinregionen Bairrada, hvor Dirk og de øvrige Baga Friends er forkæmperne for bevarelsen af druesorten Baga, som for årtier siden var truet, da mange vinbønder rev planterne op og erstattede dem med internationale sorter. Han opsøgte og fandt gamle marker med baga, og nu producerer han selv vin på den tykskallede og syre- og tanninholdige drue (læs mere om Baga Friends her).

Et af Dirks store målsætninger er netop friskhed, hvilket også er en af målene med de såkaldte garrafeiras, som først lagrer nogle år på fad, hvorefter de tappes på store demijohns og så først kommer på almindelige flasker, når de skønnes klar til markedet. De store glasballoner rummer mellem 8 og 11 liter, og vinen bevarer en større grad af friskhed under modningen end ved almindelig fadlagring (læs mere om garrafeiras her).

Smagningen på Børsen omfattede to hvidvine, fire rødvine og syv portvine. Her er mine noter:

Redoma Branco 1996, Douro: Blend af bl.a. rabigato og codega fra højere beliggende vinmarker, som er over 60 år gamle. Strågul, klar. Modnet frugt med blomster, hø, lidt nødder og lidt smør i næsen. Lettere oxideret. Dejlig cremet og fyldig i munden, nærmest burgundisisk, men uden den friskhed, som den givet har haft som ung. Fint bevis på at også hvidvin fra Douro har lagringspotentiale.

Conciso Branco 2015, Dão: Typisk blend fra Dão, nærmere bestemt fra Quinta da Lomba, med 40 % encruzado samt bical og malvasia m.fl. Lys, gulgrøn. Krydret næse med grønne noter, pinje og mineraler. Frisk med fin frugt og syre samt mineraler. Vil nok vinde ved lige at blive afrundet et par år, pænt udviklingspotentiale.

Redoma Tinto 2015, Douro: Blend af især tinta amarela, tinta roriz, rufete, tinta cão og touriga franca. Lagret på store fade og altså ikke på barrique. Dyb rubin med lille kant. Kærnemælk i næsen, men også godt med frugt og mørke bær. Frisk og elegant, men også lidt vel rå og kantet samt pænt med tanniner. Har brug for tid.

Batuta 2015, Douro: Lavet på et blend fra gamle vinmarker med bl.a. touriga franca, tinta roriz, rufete og malvasia preta. Lagret på barrique. Rubin, og ikke så mørk og dyb samt med lys kant. Flot ekspressiv i næsen med godt med bær og florale noter. Mere blød og elegant med røde bær som boysenbær og ribs, mineralsk og bløde tanniner.

Charme 2015, Douro: Blend af tinta roriz, touriga franca m.fl. Rubin, ikke så koncentreret farvemæssigt. Fantastisk frugt i næsen med hindbær og røde kirsebær. Elegant og ganske rigtigt charmerende i munden med friskhed og frugt. Flot lang hale.

Poeirinho 2015, Bairrada: Umiskendelig Bairrada og baga med sin duft af syrnede kirsebær. Mere frugtpræget end tung, rå med god frugt, mineraler og høj syre samt markante tanniner.

Ruby: Flasket efter gennemsnitlig tre år på store fade. Dyb rubin. Frisk stil med ligefrem duft og smag af ribena og solbær. Godt med frugt og friskhed samt fin balanceret. Et ok glas, når den serveres koldt, som det var tilfældet.

LBV 2013: Flasket efter 4-6 år på fad. Dyb rubin. Langt mere kompleks næse med solbær og kirsebær. Godt med frugt i munden, fint krydret og pebret samt med bløde, integrerede tanniner. Absolut drikkeværdig nu, men også med fint udviklingspotentiale.

LBV 1981: Tawnybrun med rød kerne. Røde frugter i næsen med også lidt tørrede frugter som en tawny. Flot smag, der udvikler sig af flere omgange og med god kraft i næsen efterfulgt af en flot, lang og let krydret hale.

Colheita 1997: Flasket i 2015. Flot og klar orangerød. Fin duft af mandel, abrikos og lidt frugt, men også lidt lak. Blød og cremet i munden med mandel og nødder samt flot syrebalance og lang hale.

Garrafeira 1952: Så røg vi godt tilbage i tiden med den første af to garrafeiras. Rødbrun. Tobak og læder i næsen. Flot cremet og krydret herunder lidt karrynoter og mineraler. Fin balance mellem frugt og fad og stadig med ok syre.

Garrafeira 1977: Brunrød. Frisk, lidt metallisk næse med modne bær, gran, citrus og krydderier. Ikke så frugtfyldig, men elegant og med flot syre. Manglede lidt harmoni for at være helt i top.

Vintage 2015: Rubin, dyb med lille kant. Masser af hyldebær, frugt og kærnemælk i næsen. Fint med tanniner, frugt og syre til et langt liv. God friskhed og fint balanceret. Var dog på en lidt utaknemmelig opgave, da den blev serveret lige efter de to garrafeiras.

En spændende smagning med stor spændvidde. Apropos garrafeiras fortalte Dirk Niepoort, at det nu er besluttet at flaske de næste to i rækken – såvel 1983 som 1987.

Læs mere om Niepoort her eller hos den danske importør Skjold Burne.