VinoVenue – vin og kultur

”Bliv klogere på vin”. Sådan lyder mottoet for vinklubben VinoVenue, der nu har eksisteret i 15 år. Det er Kenth Poulsen, der står bag konceptet. Kenth har en fortid i Danmarks Radio, men fattede tilbage i 2002 interesse for vinens verden – og ikke kun selve vinen, men også de historier og den kultur, der knytter sig til de forskellige vinregioner.

”Jeg fik en idé om at lave en vinklub for mennesker, som både interesserer sig for vinenes smag og for den kulturrigdom, der gemmer sig i ethvert vindistrikt. Jeg var på vej mod de 50 år og havde ikke travlt. Et langt liv havde lært mig, at ting tager tid, og hvis en vinplante skal bruge syv år på at give gode vine, kunne jeg vel bruge det samme på at lave en god vinklub”, fortæller Kenth Poulsen.

Resultatet blev det første af en lang række vinblade med fokus på et enkelt vindistrikt, som så kan erhverves samme med en smagekasse med et udvalg af vine fra samme region. Der kommer fire magasiner om året, så listen af besøgte regioner er selvsagt lang og dækker det meste af verden. Fra det første magasin om Priorat og en smagekasse med tre vine, er turen siden gået til områder som Cahors, Umbrien, Rioja, Western Cape, Rheingau og Western Australia for blot at nævne nogle enkelte destinationer, ligesom antallet af vine er steget.

Det specielle ved magasinerne er, at de ikke kun omhandler vin, men også kunst, kultur, historie og levevis. Kenth Poulsen besøger selv de udvalgte regioner for at researche til magasinet og finde frem til producenter, hvis vine kan indgå i smagekasserne.

”Vores vine er valgt efter grundige undersøgelser. Først besøger vi 10-15 af områdets vingårde, hvor første smagning foretages. De bedste vine bliver herefter hjemtaget til nærmere vurdering. Jeg bruger 2-3 måneder om året på at lave magasin og besøge leverandører. Ved planlægningen af hvert magasin afsætter jeg 14 dage til arbejdet, og kommer hjem med et færdigskrevet og redigeret magasin klar til opsætning. Kriterierne for udvælgelse af distrikter spænder over variation, sæson og inspiration fra medlemmerne,” fortæller Kenth Poulsen.

Den aktuelle destination er Douro, og det er ikke først gang, at VinoVenue er i Portugal. Tidligere magasiner omfatter Lissabon og Minho (Vinho Verde) – blade som jeg har læst med interesse, da jeg selv er specialiseret i portugisisk vin og Portugal. Jeg fik derfor tilsendt det nye magasin sammen med de to tilknyttede smagekasser – en såkaldt basiskasse og en mere eksklusiv udgave.

Magasinet er indbydende og flot med fine illustrationer. Og det er en fornøjelse, at der ikke blot er tale om anprisning af de udvalgte producenter og vine, men et bredt udvalg af artikler med vidt forskelligt indhold, som tilsammen tegner et fint lille portræt af regionen.

Som specialist i Portugal har jeg læst mange artikler i aviser eller magasiner, som mildt sagt har været præget af en vis mangel på viden og indsigt. Det gælder ikke her. Det er kompetent udført, men dog ikke helt fejlfrit. F.eks. gentages den ofte hørte sammenblanding af Single Quinta og enkeltmarksvine. En quinta kan have adskillige vinmarker med forskellige druesorter og forskellig beliggenhed i forhold til parametre som højde, jordbund og soleksponering. Derfor er en Single Quinta Vintage et blend fra forskellige marker og netop ikke en enkeltmarksvin – selv om disse også findes med Noval Nacional som det mest berømte eksempel.

Magasinet om Douro kommer vidt omkring. De første par artikler fortæller om regionen og dens historie med fokus på portvin. Vi besøger dernæst en af de udvalgte producenter, Quinta de Marrocos, som i dag drives af søstrene Rita og Catarina fra familien Correira de Sequeira. Derefter følgere artikler om det berømte Factory House (læs om mit eget besøg her), Dom Luis broen, mesterkokken Rui Paulas Restaurant DOC, Casa Mateus (slottet som pryder den berømte rosévin) samt om brød, kvinder, sejlads på Douro og bilvæddeløb. Alt sammen udmærket og spændende læsning, som også kan inspirere til egne besøg.

Jeg nøjes selvfølgelig ikke med at læse magasinet, men fik også smagt de 12 vine. Her er min noter:

Cancellus Tinto, Vinho Regional Duriense: Blend fra Adega Vila Real med tinta barroca, tinta roriz, touriga franca og touriga nacional. Lys rubin med let lys kant. Kirsebær og andre røde bær i næsen samt florale noter og lidt violer. Ikke så intens, men let og imødekommende, pænt med syre og primær frugt, afrundet og med diskrete bløde tanniner og lidt syrnede kirsebær i halen. Et let og ligefrem vin til terrassen, fisk, pizza eller kylling.

Cancellus Premium Tinto Douro 2014: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Rubin, medium intens. Meget diskret i næsen, også på andendagen. Modne kirsebær og mørke bær, let krydret. Medium fyldig i munden med kirsebær og brombær, rund, harmonisk og med bløde tanniner. En ligefrem madvin, men uden finesse og kompleksitet.

Adega Vila Real Reserva Tinto 2013: Blend af portvinsdruerne touriga nacional, tinta roriz, touriga franca og tinta barroca. Fin rubin med lidt lys kant. Diskret og lidt lukket i næsen med moden frugt, åbner sig siden med brombær og lidt violpræg. Medium fyldig med mørke bær, høj syre og bløde, integrerede tanniner. Måske lidt anonym, men vandt ved at få tid i glasset. Ok madvin, men uden den store kompleksitet.

Adega Vila Real Premium Tinto 2014: Blend af touriga nacional, tinta roriz og touriga franca Rubin med let lilla kant. Syrlige kirsebær og røde bær i næsen samt lidt lakrids og røget bacon. Medium fyldig, frisk med syrnede kirsebær og røde bær samt lidt røgede fadnoter, lidt til den søde side, men med høj syre til at balancere og pænt med tanniner. Fin vin med lidt bid.

Adega Vila Real Grande Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, tinta roriz og touriga franca. Mørk rubin, lilla kant. Duft af røget bacon, blommer, fernis og vingummibamser, som den kan minde lidt om slivovitz i næsen. Mere kompleks med blommer, sød lakrids, kogt frugt og god fylde. En del sødme og afrundede tanniner, men stadig også et præg af fernis, som forstyrrer og trækker ned. Det aftog ikke på andendagen, så måske var der fejl på flasken?

Barquinha Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Mørk rubin med let lille kant og et flot skær. Dejlig kraftig næse med brombær og blommer samt lidt toastede toner, kaffe og violer. Fyldig med mørke bær og blomster, tør, mineralsk og krydret med fin syre og bløde, men markante tanniner. En udmærket vin og et fint køb til prisen.

Escada Tinto Douro 2007: Fra DJF Vinhos. Blend af touriga franca, tinta roriz og touriga nacional, 9 måneder på fad. Mørk rubin, dyb og tæt med brunlig kant. Kraftig duft af solbær og andre mørke bær, krydret og lidt kamfer. Kraftig og dyb i munden med modne mørke bær, solbær, lidt marmelade præg, men stadig med fin syre og elegante kraftige tanniner. Lever stadig glimrende trods alderen.

Colinas do Douro Superior, Tinto 2014: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Mørk rubin med lidt lys kant. Behagelig duft med hindbær og solbær samt florale toner. Fyldig i munden med god moden frugt balanceret af fin syre, krydret i dybden og med markante, men ikke rå tanniner. Udmærket behagelig madvin.

Colinas do Douro Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinto cão med 12 måneder på brugte fade. Mørk rubin med let lilla skær. Ekspressiv portvinsnæse med modne mørke bær, modne kirsebær og lidt vanilje fra fadet. Fyldig og rund med modne bær, lakrids og lidt fadnoter, god kompleksitet og dybde, bløde tannier samt en lang dejlig eftersmag. Et rigtigt godt glas, som kan drikkes nu, men også har udviklingspotentiale, lidt oversøisk og sød i stilen, men flot balanceret med fin syre.

Sequeirinha Reserva, Tinto Douro 2014: Lavet af Quinta de Maroccos. Blend af tinta barroca, tinta roriz, touriga franca og touriga nacional, 12 måneder på fad.Mørk rubin med lys kant. Røde bær og syrnede kirsebær, men også lidt pinje og floralt præg i næsen. Ankommer i munden i flere tempi, først med lidt bid, så med fylde og frugt og sidst med en lang vedvarende, let krydret og behagelig eftersmag. Tør med høj syre og pænt med tannier til at kunne udvikle sig. En spændende og elegant vin med godt potentiale.

Q Marrocos Tinto 2014: Blend med 20 % tinta barroca, 20 % tinta roriz, 30 % touriga franca, 30 % touriga nacional. Rød til rubin med lys kant, ikke så fyldig. Røde bær som ribs og kirsebær samt let røgede toner i næsen. Primær frugt med røde bær, behagelig struktur og elegance samt fint syreniveau og bløde tanniner. Ikke en kraftig og kompleks vin, men frisk, behagelig og indbydende.

Quinta de Marrocos LBV 2011: Blend af 35 % tinta amarela, 35 % touriga nacional, 20 % sousão 10 % tinta roriz. Mørk rubin med brunlig kant. I første omgang med fadpræg i næsen i form af tørrede frugter og nødder i næsen, men det afløses af brombær, hyldebær og chokolade. Fin struktur med tørrede frugter og marcipan, krydret, rund og behagelig og næste ingen tanniner, som var det en reserve tawny. Fin fyldig, lidt til den søde side. En usædvanlig stil, når man tænker på, hvor kraftig og tanninfyldt en årgang 2011 er. Men det smager sådan set ganske udmærket.

VinoVenue er et udmærket alternativ, som fint kan danne afsæt for en god smageaften eller måske rejseplanlægning med familie eller venner for de vin- og kulturinteresserede.

Nyd Champagne med Søren Frank

Nogle bøger er bare en større fornøjelse at bladre i end andre. Det gælder især, når vi taler om fagbøger, hvor format, layout og illustrationer spiller en langt større rolle end for skønlitteratur. Og det gælder derfor selvfølgelig også bøger om vin, som jeg er storforbruger af. Læsning, smagning og besøg hos producenterne – alle tre øger ens viden og glæde ved at nyde vin.

Bøger om vin kan vel overordnet opdeles i tre kategorier:

• De generelle leksikale opslagsværker som f.eks.  Hugh Johnson og Jancis Robinsons ”Den store vinbog” og sidstnævntes ”Oxford vinleksikon”.
• Bøger, der koncentrerer sig om et land eller en vinregion som Niels Lillelunds ”Vinene fra Rhône”, Thomas Rydbergs ”Spansk vin” eller Henrik Oldenburgs ”Portvin”.
• Og endelig bøger, som fortæller en mere personlig historie som f.eks. Peter Vinding-Diers erindringer ”En håndfuld oliven og et glas vin” eller en af mine personlige favoritter George M. Tabers ”Judgement of Paris” om den legendariske smagning i Paris i 1976, hvor vine fra Californiens vandt over de franske vine.

I den nærmest fremtid vil jeg skrive et indlæg om anbefalelsesværdige bøger om portvin – mit speciale. Men her og nu skal det handle om en ny bog om champagne skrevet af vinredaktør på Berlingske, Søren Frank.

Og dermed er vi tilbage ved indledningen, for det er en ren fornøjelse af bladre rundt i ”Champagne”, som bogen kort og godt hedder. Den er indbydende sat op og meget rig på illustrationer i form af Robin Skjoldborgs flotte billeder, som i såvel farve som sort-hvid tager os med ud i marken, ned i kælderen og ind i smagelokalet eller portrættere en lang række af de besøgte vinmagere.

Bogen falder i to hoveddele. Først en række indledende kapitler om bl.a. regionen, historien og produktionen, men også kapitler med overskrifter som ”Verdensmester i PR” og ”Négocianter og domainer” eller vinkøbmænd og bønder, hvis man nu skal sætte andre ord på.

Anden del består af mere leksikale afsnit om årgange, producenter, importører samt en lille ordliste. En litteraturliste med tip til videre læsning glimrer dog med sit fravær, hvilket er ærgerligt. Selv om Søren Frank har rejst og smagt sig til stor viden, har han jo nok også læst, hvad andre har begået om emnet og regionen – og et kunne være spændende at få hans tip til videre læsning.

Det historiske afsnit er kort fortalt og rummer kun det mest nødvendige. Dernæst redegør Søren Frank fint for druesorter og dyrkningsmetoder herunder ligheder og forskelle mellem økologi og biodynamik samt de vigtige processer med gæring, lagring, remuage og degorgering. De enkelte underregioner og kommuner får lidt ord med på vejen, ligesom de forskellige typer behandles grundigt.

Det største og mest fyldige afsnit portrætterer en lang række producenter – spændende fra små økologiske eller biodynamiske vinbønder over mindre négocianter til de store kendte koncerner. Med omkring 4.500 producenter er det selvsagt kun et lille udvalg, som er medtaget. Søren Frank skiver selv om de 90 producenter, at de er ”udvalgt efter en kombination af tilgængelighed på det danske marked og personlige præferencer”. Ganske fornuftigt, da det både giver øget brugsværdi samt muligheden for at følge forfatterens egen smag og kvalitetsvurderinger. Han lægger ikke skjul på, at han foretrækker de mindre uafhængige producenter, som var med til, at han selv for alvor fik øjnene op for champagnes fortræffeligheder.

Hvert opslag byder på lidt om huset og dets historie, fremstillingen, stilen, kvaliteten og omtale af udvalgte vine samt for nogles vedkommende lidt personlige oplevelser med den pågældende producent. Det gælder f.eks. nogle morsomme anekdoter om Krug-familien samt skildringen af et besøg hos André Beaufort, hvis vingård beskrives som et ”Christiana-agtigt kaos, som startede ude i gården med fritgående høns og høudstoppede dyrekroppe…”. 

Her føler vi, at vi er lige i hælene på Søren Frank, når han besøger producenten, hvilket giver liv og atmosfære – noget det ofte savnes i vinbøger. Mange vinskribenter besidder en fantastisk viden, men er desværre knap så gode til at formidle den på en personlig og vedkommende måde. Det er Søren Frank, hvilket både denne bog og forgængere som ”Vinen til maden” og ”Barolo” vidner om.

Søren Frank: Champagne. Berlingske i samarbejde med People´s Press 2017, 316 sider.

20 og 30 års tawny i portvinsklubben

Det er som om, at hvert besøg på en af landets portvinsfestivaler byder på et nyt mærke, som især gør sig i tawny. Ved festivalen på Børsen i november blev van Zeller brødrenes nye brand Palmer lanceret. Og på samme vis har de senere år budt på nye bekendtskaber som Blackett, Quinta da Devesa, DR, Bulas og mange andre.

Baggrunden er, at en del quintaer eller nyere firmaer efterhånden har opbygget eller opkøbt tilstrækkeligt med gamle fade, så de kan begynde at sende tawny med alder eller colheitas på markedet under eget navn. Det har sådan set været muligt siden lovændringen i 1986, hvilket en del producenter hurtigt udnyttede, mens andre har været længere tid om at komme på banen eller er helt nye i branchen. 

For at samle lidt op på nye og mindre huse havde The Vintage Port Club først på ugen inviteret til smagning af 20 og 30 års tawny fra otte forskellige huse. Dog havde en enkelt 40 års sneget sig ind, ligesom en enkelt hemmelig vin blev serveret midtvejs. Vinene blev serveret semiblindt i to flights, først 20 års, derefter 30 års. Her følger først en kort præsentation af de otte huse fulgt af lidt smagenoter.

Quinta Santa Eufemia

Den 45 hektar store familieejede ejendom har rødder tilbage til 1864. Der har været fremstillet portvin siden 1894, hvilket siden er suppleret med bordvin. Portvinen blev tidligere solgt til især Andresen. Quinta Santa Eufemia drives i dag af 4. generation, Bernardo Rodrigues de Carvalho og hans søster Alzira, som er ønolog. Der fremstilles både vintage og fadlagret portvin, men huset er især kendt for sin tawny-serie og sine hvide portvin med alder.

20 års tawny: Rød med lys orangebrun kant. Røde bær og lidt mentolpræg i næsen. Fyldig med tørrede frugter, mandel og figner samt lidt røde bær, godt krydret og pebret hale (87).

30 års tawny: Rødbrun. Lidt anonym og let sprittet i næsen til at starte med, men udviklede ok noter med tørrede frugter. Fyldig med tørrede frugter, abrikos og flot syre. Krydret og ganske delikat (92).

Quinta das Lamelas 

Grundlagt af David Guedes I 1836. Foruden selve Lamelas, som ligger tæt på Peso da Regua, leveres druerne også for to mindre ejendomme, Quinta Laranjeres og Quinta dos Marecos. Ejes i dag af José Antonio Guedes, som overtog driften i 1997. Der fremstilles såvel vintage port som tawny med alder herunder hvid portvin med alder.

20 års tawny: Orangebrun. Ikke så ekspressiv i næsen, men med orange og mandel. Ditto i munden samt pæn friskhed (89).

30 års tawny: Rødbrun. Røde bær og lidt præg af karklud, lidt vel sprittet. Nødder, rosiner, lidt parfumeret. Skulle måske have haft mere tid (84).

Blackett

Engelskfødte George Blackett slog sig allerede i 1800-tallet ned som vinhandler i Porto – og det med pæn succes, men siden blev der stille om firmaet. I 2014 blev Blackett relanceret med Alchemy Wines Port Wine & Vineyards som ejer. Druer og gamle fade hentes især på Quinta de Brunheda, som tidligere har leveret til store portvinshuse, og som har mange gamle fade på lager, hvorfor huset især glimrer med deres serie af tawny.

20 års tawny: Gylden, rødbrun. Læder, vanilje og lidt grønne noter i næsen. Stadig lidt modnet frugt, nødder, orange og marcipan. Ok med syre, men virkede ikke helt harmonisk, hvilket trak lidt ned. Måske havde den bare brug for lidt tid (89).

30 års tawny: Flot rødbrun med let orange skær. Mandel, orangeskal og brun farin i næsen. Fin fyldig med nødder og rosiner, flot balanceret og god tekstur. Et dejligt harmonisk glas (92).

Bulas

Familiejet selskab, som blev grundlagt i 1951. Bulas ejer to quintaer, Quinta da Costa de Baixo og Quinta da Fozceira. Efter lovændringen i 1986 begyndte de at udsende portvin under eget navn, men det var først efter en relancering i 2010, at de for alvor gjorde sig bemærket. Selv om der også laves vintage er det især serien af tawny med alder, som har vundet popularitet.

20 års tawny: Orangebrun. Duft af vanilje og orangeskal, lidt vel parfumeret. Fyldig med ok syre. Rosiner og orange samt tydeligt fadpræg, lidt sprittet og vel sød (89).

30 års tawny: Rødbrun. Kraftig kokos og vaniljeduft. Røde bær, mandel og lidt mentol i munden, vel sød, men med ok syresvip til sidst (88).

DR

Firmaet bag, Agri-Roncão Vinicola Lda., blev grundlagt i 2001 og ejes af Domingos Ribeiro, som har lagt initialer til brandnavnet, DR. Selskabet ejer flere quintaer herunder Quinta da Levandeira do Roncão bag Pinhão. Der produceres 150.000 flasker årligt og det såvel vintage som tawny, hvor især sidstnævnte har gjort sig bemærket.

20 års tawny: Orangebrun med flot skær. Let sprittet til at starte med, men ellers med mandel og lidt orangeskal. Ligeledes mandel og orangeskal i munden samt tørrede frugter, let cremet og med flot syre. Udmærket glas (92).

30 års tawny: Brun med orange skær. Fin duft af orangeskal, mandel og lidt pinje. Høj syre og fint balanceret, men lidt vel vaniljesød (88).

Quinta da Devesa

Quintaen er grundlagt i 1941 og placeret i Cima Corgo nær Regua. Der er 34 hektar vinmarker, som bruges til både bordvine og portvine. Ejes i dag af familien Fortunado, som fra starten lagde fade med portvin til side, så der i dag er god basis for colheita og tawny.

20 års tawny: Mahognifarvet med orange kant og rød kerne. Bær, frugt og orange samt lidt apotek i næsen. Sød med bærsmag og nødder samt alkoholpræg (85).

30 års tawny: Lys rødbrun med rødlig kerne. Mandel, farin og alkohol i næsen. Let brændt karakter, men med høj syre og pebret hale. Ikke helt harmonisk (88).

Butler Nephew & Co.

Et hus med aner helt tilbage til 1730. Fik sit nuværende navn i 1829, da James Butlers nevø Robert kom med som partner. I dag ejes brandet af Christie´s Wines, som overtog i 1979 og også ejer Vansconcellos. Den familieejede Quinta Dona Mafalda leverer druer til produktionen, men der købes også ind hos små farmere.

20 års tawny: Mahognibrun, lidt uklar. Ikke så intens næsen, lidt sprittet og stadig med nogen bærpræg. Jordbær og hasselnød. Lidt anonym og uden kant (88).

30 års tawny: Orangebrun, klar. Lidt diskret i næsen med orange og mandel. Behagelig og harmonisk nok, men mangler alligevel lidt fylde og dybde, pebret hale (89).

Viera de Sousa

Grundlagt i 1925 af Alcino Vieira de Souza og ejes i dag stadig af familien Vieira de Souza Borges med ønolog Luisa Borges i spidsen, Der produceres hele spektret fra LBV og vintage over tawny med alder til hvid portvin med alder, ligesom der fremstilles bordvine.

20 års tawny: Lys orangebrun med flot skær. Mandarin, mandel og grønne noter i næsen. Ikke så fyldig i munden med mandel, krydret og lidt sprittet samt med fin hale (89).

40 års tawny: Lys orangebrun. Ubehagelig lugt af prut og vådt håndklæde. Var nok reduktiv, men kom sig ikke ved at stå i glasset. Mandel og vanilje, godt sprittet. Da den dårlige lugt overskyggede helt, vælger jeg at sige, at den var med fejl, selv om det vist gjaldt begge flasker.

Mine topscorere var altså 20 års fra DR, 30 års fra Blackett og 30 års fra Santa Eufemina, mens andre huse, som jeg ellers har været mere positiv overfor ved tidligere lejligheder, skuffede lidt.

Det var som om, at en del af vinene ikke rigtigt præsterede denne aften, hvilket især gjaldt for 30 års. For flere huses vedkommende bedømte jeg faktisk deres 20 års højere end deres 30 års. Det er ikke sikkert, jeg vil gøre det næste gang, selv om jeg da indrømmer at have en god kærlighed til netop 20 års, som efter min mening rammer en perfekt balance mellem fadnoter og frugtpræg. Ud fra denne smagning vil jeg dog generelt sige, at 20 års tawny er bedre køb end 30 års.

Nogle af vinenes identitet blev gættet undervejs på grund af deres stil.

I øvrigt blev den lille overraskelse midtvejs serveret blindt og indgik som quizspørgsmål i klubbens ”Traditional & Extended Very Nasty Before Christimas Quiz” – en quiz, vi har hvert år, og som byder på ret nørdede spørgsmål. Spørgsmålet var kort og godt, hvilken tawny, der gemte sig i det hemmelige glas?

Jeg havde ikke problemer med at spotte, at der var tale om en australsk wanna-be tawny (sødme som i en PX-sherry og mangel på syre) og forsøgte mig med Buller. Australsk var den, men der var tale om Francesco Grand Tawny, som er blended af mellem 3 og 16 år gamle fade. Mange er vilde med den slags, men ikke jeg.

Palmer – nyt portvinsbrand fra van Zeller brødrene

Skal man lancere et nyt portvinsmærke, er det altid godt med en lille historie – f.eks. med afsæt i det valgte navn. Palmer hedder et nyt brand fra de to brødre, Fernando og Álvaro van Zellers, hånd. Deres Barão de Vilar er allerede godt kendt på markedet – både under eget navn og som Maynards. Dertil kommer et par konsummærker samt det gamle brand Feuerheerd, som de overtog for ca. 10 år siden.

Flaskerne fra Palmer prydes af et gammelt våbenskjold, en signatur og en henvisning til den gamle pioner i portvinsbranchen, Samuel Palmer. Samuel Palmer var efter sigende blandt de første tre, der eksporterede portvin til England i den 17. århundrede, ligesom han – som så mange andre i branchen – også importerede tørret og saltet torsk (bacalhao) fra New Foundland.

I 1685 købte Samuel Palmer den fornemme ejendom Casa de Melladas, som ligger lidt syd for Porto, og den forblev i familiens eje gennem mere end 200 år. Og ja, familien er også van Zeller familien, da de er i slægt med Samuel Palmer. Casa de Melladas blev dog sidst i 1900-tallet solgt til Amorim-familien, der jo er kendt for deres produktion af korkpropper.

Det er ikke første gang brødrene van Zeller har gravet i familiehistorien for at navngive deres portvine. Firmaets navn, Barão de Vilar, er således opkaldt efter en anden af deres forfædre, nemlig Cristiano Nicolau Kopke, som af dronning Dona Maria 2. i 1836 blev udnævnt til den første Baron af Vilar – en titel familien stadig har krav på. Det sideløbende brand Maynards blev lanceret med henblik på det engelske marked og er navngivet efter Walter Maynard, som blev født i 1652 og siden fandt vej til familien, da han giftede sig med Dorothea Augusta Kopke. Maynard var blandt de første til at eksportere portvin til England.

Nok om gamle familienavne. Nu til portvinen, som ifølge importøren, Vinimondo, havde verdenspremiere ved Portvinsfestivalen på Børsen. Der produceres såvel vintage og LBV som Tawny og Colheitas, og det er som vanligt Álvaro van Zeller, der er winemaker og blender.

- Palmer er fremstillet ud fra fade fra vores eget lager og fra fade, som vi køber gennem året. De bedste sætter jeg til side til Palmer, så det vil blive vores topbrand. De har egne fade og egen registrering hos IVDP, fortæller Álvaro van Zeller.

Álvaro van Zeller oplyser endvidere, at de gamle fade fra 1843, 1870 og 1888, som er brugt til at blende Cask 150, er købt hos en quinta i nærheden af Régua. Der er ikke officielle papirer på de enkelte fade, hvorfor de ikke kan godkendes som Colheitas hver for sig, men i stedet anvendes til blends og udsendes godkendt af IVDP som Very Old Tawny. De, der har mødt Álvaro på Portvinsmessen i Roskilde, har måske smagt hans såkaldte telefonnummer-blend, som ligeledes har afsæt i de gamle fade, men i et andet blandingsforhold.

Jeg fik venligt tilsendt nogle smagsprøver på det nye brand og følgende vine blev testet:

LBV 2013: Mørk rubin, rødlig kant. Kraftig duft af solbær, hyldebær og sveskegrød samt lidt pinje, noget sprittet. Blød og rund i munden i første omgang, men efterfølgende med pebret og krydret kant. Fin fyldig med noter af skovbund og solbær, måske lidt vel præg af kogt frugt. Til den søde side, men med fint syreniveau, let mineralsk og markante, men bløde tanniner (88).

Vintage 2015: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig og med violet kant. Brombær, hyldebær og lidt kaffe i næsen, lidt lukket. Pænt frugtniveau og lidt grønne noter, rimelig muskuløs. Sød, men balanceret med syre, godt krydret og pebret i halen med markante, men ikke rå tanniner (91).

10 års Tawny: Rødbrun. Stadig lidt røde bær, tørrede frugter, brændt farin og lidt nødder og svesker i næsen, måske lidt vel præg af kogt frugt. Dejlig fyldig og cremet i munden, men også elegant og fint harmonisk, måske lidt sprittet og stadig med en smule tanninrester (89).

20 års Tawny: Brun, forholdsvis lys og med lidt orange skær. Lidt brændte toner i næsen, tørrede frugter, abrikos. Delikat med orangenoter og nødder. Fyldig og cremet med flot syreniveau, måske en smule sprittet, men det vil sandsynligvis forsvinde, hvis den får lidt tid. Ellers fint balanceret (91).

30 års Tawny: Lys, brun med orange skær. Abrikos, appelsinskal, mandel, figner, farin og let brændte noter. Pænt fyldig med tørrede frugter og mandel og lidt orange, cremet i munden, delikat, igen med høj syre og lidt sprittet hale (92).

40 års Tawny: Brun med let orange skær. Flot ekspressiv med fin duft af tørrede frugter, marcipan og lidt abrikos. Dejlig fyldig og meget cremet i munden, på en gang kraftig, tæt, frisk og elegant med lidt orange noter, abrikos og andre tørrede frugter. Lang intens hale. En rigtigt behageligt glas (93).

Colheita 2004: Brun med orange kant. Pæn duft af lidt jordbær, abrikos og andre tørrede frugter samt marcipan. Orangeskal, hasselnødder og tørrede frugter i munden. Godt fyldig og med højsyre og stor friskhed og fint balanceret. Et fint glas til prisen (91).

Cask 150 – Very Old Tawny (fadprøve): Blend af vin fra gamle fade fra 1843, 1870 og 1888 i et forhold, så gennemsnitsalderen er netop 150 år. Mørk brun, balsamicofarvet, meget intens og koncentreret. Figner, balsamico og masser af farin og svesker i næsen.  Uhyre koncentreret og intens, fed, fyldig og cremet – næsten som en Pedro Ximenez sherry, men dog ikke så sød. Noter af balsamico, kaffe, brændte figner og chokolade. Tilstrækkeligt med syre til at balancere sødmen og fedmen. Bliver hængende længe i næse og mund – og i lokalet (96).

Palmer holder en klar stringent linje, uden de store spring i tawny-serien – ses bort fra Cask 150, som er i en klasse for sig og fint skriver sig ind i rækken af meget gamle portvine. Udmærket serie, velbalanceret og generelt med flot syreniveau. Der er visse familiemæssige ligheder med Maynards, når det er bedst, men desværre kan niveauet hos Maynards også være lidt svingende. Palmer virker dog mere elegant i stilen og generelt med flottere syrebalance. Det er fint blended af Alvaro van Zeller.

Så jo, der er forskelle i forhold til den øvrige portefølje hos brødrene van Zeller. Og ja, niveauet er generelt bedre, så derfor er det ok at kalde det firmaets luksusbrand. Om det så er en fornuftig investering at tilføje endnu et brand i rækken må tiden vise. Eller spurgt på en anden måde: Formår van Zeller at holde stil- og kvalitetsniveau nogenlunde klart adskilte? Eller er de i fare for at udvande deres linje ved at tilføje endnu et navn?

Slutteligt kan det lige tilføjes, at importøren Vinimondo, som nyligt blev oprettet af de to erfarne herrer, Henrik Marcussen og Marco Andreis, foruden Palmer også har Andresen i deres portefølje. Winemaker hos Andresen, der ledes af altid venlige Carlos Flores, er selvsamme Álvaro van Zeller.

Quinta da Romaneira

Markedet for portvin og bordvin fra Douro er omskifteligt. Den store fornyelse fandt sted i 1986, hvor en ændring af vinlovene fulgte i hælene på Portugals optagelse i EU. Nu blev det tilladt at eksportere portvin direkte fra Dourodalen, hvilket førte til en lang række nye producenter og enkeltquintaer, som udsendte portvin i eget navn. Antallet af Single Quinta Vintages på markedet steg kraftigt.

Samtidig ændrede opfattelsen af bordvin sig. Fra at være et sekundært produkt, som restdruerne blev brugt til, og hvor de færreste satsede på kvalitet, blev bordvine nu opfattet som et sidestillet produkt. Med producenter som The Douro Boys og Ramos Pinto samt selvfølgelig legenden Barca Velha som pionerer fulgte flere og flere trop, så det i dag er langt de fleste portvinshuse og quintaer, der laver både portvin og bordvin af høj kvalitet. Dette har også kunnet aflæses i antallet af priser, som vinene fra Douro DOC har høstet de senere år.

En af de nye spillere på markedet er Quinta da Romaneira. Ny er måske så meget sagt, idet quintaen faktisk kan dateres tilbage til 1757, ligesom det efter sigende var vine fra Romaneira, der blev solgt som de første single quinta portvine hos auktionshuset Christies i 1861. Langt senere blev Quinta da Romaneira etableret som et A/S i 1942 af Monteiro de Barros, og ejendommen var i mange år tilknyttet Borges. Efter lovændringen i 1986 blev der udsendt portvin under eget navn, men uden at høste den helt store opmærksomhed og efter sigende af svingende kvalitet.

Den næste store ændring skete i 2004, hvor ejerkredsen bag Quinta do Noval overtog ejendommen, som med sine 420 hektar regnes for den næststørste i Douro. Den strækker sig 2 km langs flodens højre bred lidt øst for Pinhão, og der siges at være mere end 50 km til- og frakørselsveje. Novals direktør Christian Seely overtog i 2012 sammen med en brasiliansk samarbejdspartner og står nu privat i spidsen for ejendommen.

Gamle marker blev bevaret, men ellers genplantede Seely halvdelen af markerne, ligesom bygninger blev renoveret og nyopført herunder et eksklusivt hotelprojekt, som dog siden er lukket ned og nu kun bruges til privat indkvartering. Vinmarkerne varierer højdemæssigt mellem 200 og 500 meter, og foruden de klassiske portvinssorter eksperimenteres der med franske druesorter som cabernet sauvignon, mourvedre, syrah og petit verdot. 5 hektar er tilplantet med hvide druer, og der har været produceret hvidvin siden 2006.

Vinene udsendes i to serier: Sino da Romaneira (introlevel) og Quinta da Romaneira, hvor der også laves reserva-udgaver. Dertil kommer forskellige enkeltdruevine. Hvad angår portvin, laves der både hvid portvin, ruby og tawny – det sidste foreløbig i en 10 års og en 40 års udgave baseret på gamle fade, som blev overtaget sammen med ejendommen. Når der opbygges tilstrækkeligt med fade i kælderen, vil 20 års og 30 års Tawny følge.

Quinta da Romaneira har hidtil ikke været meget synlige på det danske marked, men importeres nu af vintageportvin.dk, som både har sikret sig eneforhandling og købt restlageret af vintage fra 2003-2011, ligesom husets bordvine tilføjes porteføljen.

For at fejre dette havde vintageportvin.dk inviteret Romaneiras salgschef, Ricardo Sousa Campos, til Danmark i forbindelse med Portvinsfestivalen på Børsen. Og dagen efter inviterede de en lille kreds til en eksklusiv smagning af såvel vine som portvin på restaurant Formel B på Frederiksberg. Sammen med en lækker menu fra køkkenet blev der skænket tre hvidvine, otte rødvine og syv portvin. Her er lidt noter fra aftenen i den rækkefølge, som vinene blev serveret:

Sino da Romaneira branco 2016: Blend af malvasia og gouveio. Lys grøngul. Citrus og lidt ananas og blomster. Frisk og tør, mineralsk og med fin frugt, men en smule lav på syre. Mellemlang hale.

Quinta da Romaneira Reserva branco 2016: Blend af malvasia og gouveio, lagret 5 måneder på fad. Lys grøngul. Citrus og lidt fadnoter i næsen. Fyldig i munden med god frugt, mineralsk, lidt lave på syre, men nok til at være balanceret.

Quinta da Romaneira branco 2007: Mere gylden i farven. Modnet næse med petroleum, lidt gummi og fadnoter. Mineralsk og modent præg, lidt som en bourgogne. Dog ikke så kraftig frugtmæssigt, men med fin struktur.

Sino de Romaneira 2013: Blend af touriga nacional (20%), touriga franca (30%), tinta roriz (30%) og tinto cão (20%). Rubin. Frisk frugt i næsen med kirsebær, let krydret. Bløde tanniner med fin balance mellem frugt og syre. Let og elegant samt med mere rent frugtpræg end en typisk Douro vin.

Quinta da Romaneira Reserva 2010: Lavet på 55 % touriga nacional og 45 % touriga franca, 14 måneder på fransk eg. Mørk rubin. Moden næse med cassis og krydderier. Elegant med røde modne bær i munden, flot balanceret og fin struktur. Et udmærket glas.

Petit Verdot 2014: Lagret 14 måneder på fransk eg. Mørk og intens, rubin med lilla kant. Let metallisk og lidt rå lige nu, pænt med tanniner. Har såvel friskhed som frugtfylde, men har måske brug for lidt tid for at finde sig selv. Jeg var i al fald ikke så begejstret som andre i selskabet.

Quinta da Romaneira Reserva 2008: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta cão, lagret 18 måneder, halvdelen på nye fade. Dette er siden justeret ned. Mørk moden frugt, en del fadpræg med vaniljetoner. Blød og rund i munden med røde bær, stadig fin syre, men ikke høj. Lidt vel fadpræget, men ikke over min tærskel.

Touriga nacional 2014: Lagret 14 måneder på fransk eg. Mørk rubin. Ret lukket i starten, men kom sig lidt efter lidt, frugt og florale noter, violer og mørke bær. På en gang elegant og potent med fin frugt, mineralsk og floral og god lang eftersmag. Havde brug for lidt tid, men udviklede sig til en udmærket vin.

Quinta da Romaneira 2011: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinta cão. 14 måneder på fransk eg. Rubin. Fin ekspressiv næse. God kraftig frugt, fint balanceret med flot syreniveau. Flot nu, men vil vinde ved lagring.

Quinta da Romaneira Reserva 2011: Lavet på 80 % touriga nacional og 20 % touriga franca, lagret 14 måneder på fransk eg. Mørk rubin. Flot ekspressiv næse med cassis, kirsebær og violer. Fin frugt med mørke bær og lidt fadnoter, men også elegant og harmonisk.

Quinta da Romaneira Reserva 2012: Samme druesammensætning. Mørk rubin. Lidt mere diskret og lukket. Floral og elegant, tør med høj syre, fint balanceret og med bløde tanniner. Savner måske lidt bund, men det kan skyldes, at de lige skal have lidt mere tid.

LBV 2004: Rubin med lys kant. En vinøs næse med mørke bær, grønne noter, blomster og mynte. Ikke kraftig i munden, men fin harmonisk med et godt, pebret slag med halen, meget polerende tanniner.

LBV 2012: Ufiltreret, lavet på 50 % touriga nacional, 30 % touriga francesa, 10 % tinta roriz og 10 % tinto cão. Mørk rubin. Hyldebær og røde bær, blomster og mynte samt krydderier i næsen. Rund med bløde tanniner, god frugt og noter af cassis, lang hale.

Vintage 2005: Blend af 50 % touriga nacional, 30 % touriga francesa og 20 % tinta cão. Rubin. Hyldebær og lidt florale noter. Kraftfuld, men elegant og i flot balance med bløde tanniner.

Vintage 2008: Blend af 60 % touriga nacional, 30 % touriga francesa og 10 % tinto cão. Mørk rubin. Godt med frugt i næsen med mørke bør, cassis, kirsebær og hyldebær. Pænt frugtfyldt mund med fin syrebalance. Lidt pebret og stram hale samt bløde integrerede tanniner.

Vintage 2015: Blend af 70 % touriga nacional, 20 % touriga franca og 10 % tinto cão. Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær og mynte i næsen. Ung, mørk frugt, krydret og lidt chokolade samt godt med tanniner. Har brug for tid, men fint potentiale.

10 års Tawny: Rødbrun. Lidt diskret i næsen med nødder, tørrede frugter, bær og lidt spritduft. Rund og blød med fin frugt, tørrede frugter og let nøddepræg. Fin struktur – mere elegant end rustik.

40 års Tawny: Tawnybrun. Tørrede frugter og nødder i næsen. Figner, farin og rosiner, flot syre og fin balance. Fin friskhed alderen taget i betragtning. Flot, lang hale med tørrede frugter, der bliver hængende.

Konklusionen er, at Quinta da Romaneira er et spændende nyt bekendtskab, som både hvad angår bordvine og portvine er værd at lægge mærke til. Stilen er mere ren frugt og mere elegance end majoriteten af producenter fra Douro.

Alt i alt en dejlig aften på Formel B med god mad og fine vine. Tak til vintageportvin.dk for invitationen.

Læs mere om Quinta da Romaneira her.

Niepoort med Dirk

”Alt, hvad vi laver, synes at blive bedre, når det bliver ældre”.

Udsagnet kommer fra en af de meget spændende, men også lidt kontroversielle personligheder i Douros vinverden, Dirk Niepoort. Det faldt ved pressesmagningen på Portvinsfestivalen på Børsen første mandag i november, hvor Dirk Niepoort var inviteret til at fortælle om tradition og fornyelse og samtidig skænke prøver på familiefirmaets kunnen.

Lad det være sagt med det samme. Det blev en af de bedre i den lange række af smagninger for særligt indbudte, som traditionelt har fulgt den ordinære portvinsfestival. Og samtidig var det en meget varieret smagning: Bordvin og portvin, nyt og gammelt, introlevel og sjældenheder, Douro og andre vinregioner.

Et af kendetegnene ved Dirk Niepoort er netop, at han ikke har lyst til at begrænse sig til et område og en type vin. Han vil det hele og involverer sig rundt om i Portugal og andre steder i verden. Han er nysgerrig, afsøgende og eksperimenterende, og som det gælder for andre innovative folk, er det ikke alle resultater, som bliver lige gode. Der slås nogle skæverter undervejs, men når det lykkes, er resultatet til gengæld også spændende vine af høj kvalitet. Og, ja, gerne med godt lagringspotentiale, hvilket ikke kun gælder portvine, hvor Vintage jo er skabt til at blive gemt i et eller flere årtier, men også rødvine og hvidvine.

Umiddelbart står Dirk Niepoort mere for fornyelse end for tradition, hvilket da også flere gange har bragt ham lidt på kant med de andre familiemedlemmer. Det var ikke alt, hvad den unge Dirk satte til side med henblik på fremtiden, som faderen Rolf værdsatte – selv om Rolf også var kendt for at gå sine egne vegne.

Men fornyelsen sker oftest med afsæt i traditionen, som f.eks. i vinregionen Bairrada, hvor Dirk og de øvrige Baga Friends er forkæmperne for bevarelsen af druesorten Baga, som for årtier siden var truet, da mange vinbønder rev planterne op og erstattede dem med internationale sorter. Han opsøgte og fandt gamle marker med baga, og nu producerer han selv vin på den tykskallede og syre- og tanninholdige drue (læs mere om Baga Friends her).

Et af Dirks store målsætninger er netop friskhed, hvilket også er en af målene med de såkaldte garrafeiras, som først lagrer nogle år på fad, hvorefter de tappes på store demijohns og så først kommer på almindelige flasker, når de skønnes klar til markedet. De store glasballoner rummer mellem 8 og 11 liter, og vinen bevarer en større grad af friskhed under modningen end ved almindelig fadlagring (læs mere om garrafeiras her).

Smagningen på Børsen omfattede to hvidvine, fire rødvine og syv portvine. Her er mine noter:

Redoma Branco 1996, Douro: Blend af bl.a. rabigato og codega fra højere beliggende vinmarker, som er over 60 år gamle. Strågul, klar. Modnet frugt med blomster, hø, lidt nødder og lidt smør i næsen. Lettere oxideret. Dejlig cremet og fyldig i munden, nærmest burgundisisk, men uden den friskhed, som den givet har haft som ung. Fint bevis på at også hvidvin fra Douro har lagringspotentiale.

Conciso Branco 2015, Dão: Typisk blend fra Dão, nærmere bestemt fra Quinta da Lomba, med 40 % encruzado samt bical og malvasia m.fl. Lys, gulgrøn. Krydret næse med grønne noter, pinje og mineraler. Frisk med fin frugt og syre samt mineraler. Vil nok vinde ved lige at blive afrundet et par år, pænt udviklingspotentiale.

Redoma Tinto 2015, Douro: Blend af især tinta amarela, tinta roriz, rufete, tinta cão og touriga franca. Lagret på store fade og altså ikke på barrique. Dyb rubin med lille kant. Kærnemælk i næsen, men også godt med frugt og mørke bær. Frisk og elegant, men også lidt vel rå og kantet samt pænt med tanniner. Har brug for tid.

Batuta 2015, Douro: Lavet på et blend fra gamle vinmarker med bl.a. touriga franca, tinta roriz, rufete og malvasia preta. Lagret på barrique. Rubin, og ikke så mørk og dyb samt med lys kant. Flot ekspressiv i næsen med godt med bær og florale noter. Mere blød og elegant med røde bær som boysenbær og ribs, mineralsk og bløde tanniner.

Charme 2015, Douro: Blend af tinta roriz, touriga franca m.fl. Rubin, ikke så koncentreret farvemæssigt. Fantastisk frugt i næsen med hindbær og røde kirsebær. Elegant og ganske rigtigt charmerende i munden med friskhed og frugt. Flot lang hale.

Poeirinho 2015, Bairrada: Umiskendelig Bairrada og baga med sin duft af syrnede kirsebær. Mere frugtpræget end tung, rå med god frugt, mineraler og høj syre samt markante tanniner.

Ruby: Flasket efter gennemsnitlig tre år på store fade. Dyb rubin. Frisk stil med ligefrem duft og smag af ribena og solbær. Godt med frugt og friskhed samt fin balanceret. Et ok glas, når den serveres koldt, som det var tilfældet.

LBV 2013: Flasket efter 4-6 år på fad. Dyb rubin. Langt mere kompleks næse med solbær og kirsebær. Godt med frugt i munden, fint krydret og pebret samt med bløde, integrerede tanniner. Absolut drikkeværdig nu, men også med fint udviklingspotentiale.

LBV 1981: Tawnybrun med rød kerne. Røde frugter i næsen med også lidt tørrede frugter som en tawny. Flot smag, der udvikler sig af flere omgange og med god kraft i næsen efterfulgt af en flot, lang og let krydret hale.

Colheita 1997: Flasket i 2015. Flot og klar orangerød. Fin duft af mandel, abrikos og lidt frugt, men også lidt lak. Blød og cremet i munden med mandel og nødder samt flot syrebalance og lang hale.

Garrafeira 1952: Så røg vi godt tilbage i tiden med den første af to garrafeiras. Rødbrun. Tobak og læder i næsen. Flot cremet og krydret herunder lidt karrynoter og mineraler. Fin balance mellem frugt og fad og stadig med ok syre.

Garrafeira 1977: Brunrød. Frisk, lidt metallisk næse med modne bær, gran, citrus og krydderier. Ikke så frugtfyldig, men elegant og med flot syre. Manglede lidt harmoni for at være helt i top.

Vintage 2015: Rubin, dyb med lille kant. Masser af hyldebær, frugt og kærnemælk i næsen. Fint med tanniner, frugt og syre til et langt liv. God friskhed og fint balanceret. Var dog på en lidt utaknemmelig opgave, da den blev serveret lige efter de to garrafeiras.

En spændende smagning med stor spændvidde. Apropos garrafeiras fortalte Dirk Niepoort, at det nu er besluttet at flaske de næste to i rækken – såvel 1983 som 1987.

Læs mere om Niepoort her eller hos den danske importør Skjold Burne.

Portvin på Børsen

Den første mandag i november har jeg for vane at deltage i den årlige Portvinsfestival på Børsen i København. Det er forfatteren bag værket ”Portvin”, Henrik Oldenburg, der arrangerer festivalen, og det har han gjort siden 1988 – dog ikke alle årene på Børsen. Siden er landet blevet beriget med andre festivaler, hvilket vidner om portvins øgede popularitet.

Portvinsfestivalen er delt i en åben og en mere lukket afdeling. Den åbne består af to seancer af to timer, hvortil alle kan købe billet og dermed adgang til frit at smage løs ved samtlige stande. En del steder kræver det dog ekstra betaling pr. glas, hvis man vil nyde nogle af de ældre og mere sjældne dråber. Den lukkede afdeling består af en såkaldt professionel smagning for restauratører mv., som kræver særlig invitation, samt en pressesmagning med et enkelt hus og gerne omkring et specielt tema. Sidstnævnte er kun for vinskribenter og repræsentanter for portvinsklubber.

Jeg har deltaget i pressesmagningen i adskillige år efterhånden og derfor fået mange gode oplevelser. Niveauet veksler, ligesom det er forskelligt, om smagningen kun omhandler portvin eller også bordvine, da de fleste producenter jo har begge dele i deres portefølje i dag. Pressesmagningen i år var med Dirk Niepoort, som havde udvalgt såvel bordvine som portvine fra huset under temaet tradition og fornyelse. Læs mere herom snarligt i en anden post.

Derudover blev det til smagning ved de forskellige stande inden og efter pressesmagningen. Jeg lagde ud med at besøge Vino Gaudium, som var med på festivalen for første gang. Vino Gaudium har mest gjort det i bordvin og importerer f.eks. vine fra den fremragende Alentejo-producent Mouchão, som jeg besøgte i foråret (læs mere her) og nyligt gav god omtale i en artikel om Alentejo i vinbladet Din Vinguide. Men der er også portvin på programmet, og jeg valgte at smage hele serien fra Quinta da Sequeira – et hus, jeg ikke har smagt før (jo, de findes, da der hele tiden kommer nye til).

Quinta da Sequeira er en familieejet quinta, som ligger ved Vila Nova de Foz Cõa tæt ved en spanske grænse i et område, hvor f.eks. Ramos Pinto også har deres Quinta de Ervamoira. Huset blev grundlagt i 1899 og ejes i dag af efterkommere til grundlæggeren. Der produceres såvel bordvin som portvin med afsæt i de 15 hektar vinmarker tilplantet med traditionelle druesorter fra Douro.

Noterne er lidt kortfattede, men følgende vine blev smagt:

Ruby: Fin afrundet med god frugt og syre. Et ok glas almindelig og ligefrem ruby, når det nydes afkølet.

Special Reserva: Mørk rubin. Hyldebær og mørke bær i næsen, god frugtfylde, kraftig og pænt med tanniner. Ruby Reserva er en lidt overset kategori, som faktisk byder på flere gode oplevelser, hvilket også gjorde sig gældende her.

LBV 2012: Mere frugtfylde og lidt kraftigere med integrerede tanniner. Mørke bær, let krydret.

10 års Tawny: Mandel i næse og mund. Tørrede frugter og mandler, elegant og tør stil med fin balance mellem frugt og syre.

20 års Tawny: Ekspressiv og med mere fyldig stil og god struktur, tørrede frugter og mandler. Dejlig i munden.

Efter Niepoort smagningen blev det til en del samtaler samt lidt lystsmagning uden noteskriveri. Her besøgte jeg bl.a. Miguel Braga og Peter Skov hos Pass the Port, hvor jeg smagte 10 og 20 års Tawny fra Bragas Rio Bom (alias Quinta do Mourão) – glimrende glas i den kraftige og lidt rustikke ende af skalaen.

Jeg fik også prøvet orange portvin fra Quinta da Prelada hos Torben Mandrups Drik Portvin. En anderledes nyskabelse, som fint kan nydes afkølet. Vinene er lavet på hvide druer, men farven skyldes dog ikke lang skindkontakt som i anden orange vin, men at vinen efterfølgende lagrede i et fad, der tidligere har været brugt til LBV eller Vintage, hvilket så har givet lidt afsmitning. 

Hos Andresen nød jeg en 40 års hvid portvin i selskab med Carlos Flores. Andresen importeres nu hos nystartede Vinimondo, som de to garvede fyre Henrik Marcussen og Marco Andreis står bag. Foruden Andresen præsenterede Vinomondo også det nye brand Palmer fra Van Zeller og Barão de Vilar. Da jeg venligt fik en lille prøvepakke med hjem, valgte jeg at springe dem over på Børsen, men vender tilbage senere, når jeg har haft tid til at smage.

Hos H.J. Hansen og Grahams fik jeg en god snak med min gamle bekendte og fælles Benfica-fan Gustavo Devesas, og jeg prøvede deres udmærkede Crusted Port og 20 års Tawny. Hos Philipson og Burmester fik jeg hilst på den nye eksportansvarlige for det danske marked, Stefano Marello, som venligt skænkede en Colheita 1957.

Endelig sluttede jeg traditionen tro med en 20 års Tawny fra Ramos Pinto, hvor jeg også fik en god lang snak med Jorge Rosas om Confraria og den lidt omdiskuterede Vintage 2015.

Der blev altså brugt en del tid på samtaler med såvel importører som producenter, men det er jo netop det spændende ved sådan en festival. Mange stande og huse blev ikke besøgt. Men om et år er der jo en ny udgave – og inden da festivaler i Aarhus, Roskilde og Odense.

Vintage 1977

Generelt pænt niveau, enkelte skuffelser, men også nogle positive overraskelser. Det var, hvad der blev budt på forleden i The Vintage Port Club i Odense, som havde sat Vintage fra 1977 på programmet.

40 år der gået, siden Vintage 1977 blev høstet. Det er lang tid, men for store portvinsårgange skulle det ikke være noget problem, idet det tager tid at modnes. Tænk bare på Vintage 1966, som først nu folder sig fuldt ud.

Om årgang 1977 skriver Henrik Oldenburg i sin bog ”Portvin” bl.a.: ”Årgangens bedste vine er velbalancerede, fordi vejret var så omskifteligt. Saftige, potente vine med stor holdbarhed. Lille høst, høj kvalitet”. Ifølge Richard Mayson er der tale om koncentrerede vine, hvoraf nogle udviklede sig hurtigere end forventet. Og endelig kan nævnes, at tyske Axel Probst om årgangen skriver, at vinene er meget gode og flot strukturerede, men at der også en tale om en lidt varieret årgang, da der er stor forskel på modningstempoet. 

Vi smagte et udvalg af de højest ratede vine i årgangen, og der var tale om vine, som af Wine Spectator har fået mellem 85 og 100 point, så forventningerne var store. Endvidere kan fortælles, at der faktisk var to gange Dow´s på programmet – både deres almindelige deklarerede og Single Quinta Vintage fra Quinta do Bomfim. Sidstnævnt er lidt speciel, da den ikke figurerer i de officielle optegnelser, hvilket skyldes, at den kun blev fremstillet i et mindre parti for det danske marked, hvor importøren ønskede en vintage fra året til sine trofaste kunder. Ifølge Dominic Symington foregik det tidligere af og til sådan, men han gør dog opmærksom på, at vinen selvfølgelig har den fornødne kvalitet og er godkendt af IVDP efter alle forskrifter.

Vinene var dekanteret 2-3 timer inden smagningen. Alle vine blev serveret semiblindt (vi kendte husene, men ikke rækkefølgen) på samme tid, så der var mulighed for, at de kunne udvikle sig i glasset, hvilket nogle af vinene havde god gavn af.

Her er min noter og point fra smagningen, listet i den rækkefølge de var linet op:

Delaforce 1977: Tawnybrun med rødlig kerne, lys og lidt uklar. Let apotekernæse, som dog forsvandt efter nogen tid. Ekspressiv med røde bær. God fylde i munden, moden, men stadig med fin frugt. Ikke så kompleks, men god lang hale (91).

Dow´s Quinta do Bomfim 1977: Flot rødbrun og mahognifarvet, klar med fint orange skær. Lidt tilbageholdende i næsen til at begynde med, men åbnede siden op med noter af ribs og kirsebær. Kraftig og fyldig i munden, tør, let krydret og med lang hale. Harmonisk og med fin syrebalance. Dejlig moden, men nok på toppen nu (95).

Dow´s 1977: Tawnybrun og lidt uklar. Fæl duft at kamfer og eddike (volatil syre), som ikke aftog og også prægede smagen. Dette gjaldt vist i forskellige grad alle tre flasker, men der var delte meninger om graden.

Ferreira 1977: Lys rødbrun, flot klarhed. Fin dugt af syrnede kirsebær, men også en anelse apotekerpræg. Elegant og behagelig i munden, fin syre og let sprittet, men måske savnes lidt frugtfylde (90).

Graham´s 1977: Rødbrun, lys og flot klar. Røde bær og lidt grønne noter, måske mynte. Lidt tynd på frugt, men med fin syre og kort hale. Måske lidt lukket lige nu, men er dog i tvivl om potentialet på sigt (89).

Quarles Harris 1977: Rødbrun med lys kant. Duft at syrnede kirsebær og en snert acetone. Fin og fyldig i munden, tør, krydret og elegant (89).

Smith Woodhouse 1977: Skelnede sig ud med sin mørke rubine farve, medium intens. Solbær og andre mørke bær i næsen. God frugt og fin balance, men savner lidt dybde og potens i første omgang, fin eftersmag. Lovede mere, end den kunne holde (91).

Taylor´s 1977: Tawnybrun, let med rød kerne. God næse, men skal dog hives lidt op af glasset, noter af solbær og andre mørke bær. Røde bær og fin elegance i munden, tør. Lukket i starten, men vandt frem i løbet af aftenen og endte som et udmærket glas (93).

Warre 1977: Flot lys rubinfarvet med lys let brunlig kant, klar. Nogen kamfer og volatil syre i næsen, som desværre overskygger lidt. Ok i munden med røde bær, men ikke harmonisk (87).

Fonseca 1977: Rød rubin med lys kant og fint skær. Dejlig bærduft med kirsebær. Jordbær og andre røde bær i munden, god frugt, flot syre og fint balanceret. Et udmærket glas (94).

Niepoort 1977: Rødbrun, mahogni. Ekspressiv i næsen med røde bær og let krydret God fylde i munden og fint balanceret. Kraftig og saftig og har stadig potentiale til at udvikle sig videre. Et flot glas (94).

Offleys Boa Vista 1977: Lys tawnybrun, let uklar. Diskret i næsen med lidt frugt og tawnynoter, men også let sprittet. Overrasker dog positivt i munden med flot modnet stil. Afdæmpet og elegant med fin balance mellem frugt og syre. Er nok på sit højeste nu (94).

Samlet set en smagning med generel god kvalitet, som dog også viste årgangens ujævnhed. Nogle af vinene var fuldt modnet og nok ved at nærme sig tiden, hvor de vil være på retur. Andre havde stadig potentiale til at udvikle sig. Og så var der desværre enkelte som ikke præsterede efter forventningerne – i al fald ikke denne aften.

Efter smagningen blev der afgivet point, og her kårede forsamlingen Fonseca som aftenens bedste vin skarpt forfulgt af Niepoort og med Smith Woodhouse, Grahams og Warre på de efterfølgende pladser. Min egen favorit, Quinta do Bomfim, faldt derimod ikke i alles smag og endte på 10. pladsen. Det samlede resultat af afstemningen kan ses på klubbens hjemmeside.